Forstå fodbold – og forstå Spanien

Som 24-årig stod jeg første gang på lægterne på et spansk stadion og så FC Sevilla spille mod

FC Barcelona. Stemningen var mere storslået og medrivende end min barndoms kampe på Århus Stadion.

Få måneder senere stod jeg igen på Estadio Sánchez Pizjuán og så Spanien kvalificere sig til VM med en

sejr over Skotland. Stemningen var euforisk – men jeg fattede ikke, hvorfor så vigtig en kamp blev spillet i

en provinsby. Senere forstod jeg de politiske og kulturelle undertoner, der gennemsyrer spansk fodbold.

"”El Clásico” mellem FC Barcelona og Real Madrid regnes for én af verdens største sportsbegivenheder.

Rivaliseringen mellem Spaniens to største klubber handler ikke kun om bold, men også om politik,

nationalisme, kultur og økonomi.

Sammenstødet mellem de to store rivaler er ikke det eneste sted fodbold afspejler konflikter, kampe og

kultursammenstød i Spanien.

Der er lokale rivaliseringer i andre byer, som mellem Sevilla FC og Real Betis.

Der er regionale nationalister som Athletic Bilbao. Og der er anarkisterne i Rayo Vallecano.

Med udgangspunkt i foldbolden forklares de kulturelle, politiske og nationalistiske brudflader i Spanien

med humor og indsigt.

Foredraget giver en dybere forståelse af det moderne Spanien – forklaret gennem fodbold.

Cuba ved vadestedet

Revolutionsromantik, salsa, rom, kolonibyer og en smittende livsglæde trækker millioner af turister til Cuba hvert år.

Men trods cubanernes legendariske gæstfrihed, tager det lang tid at trænge under overfladen på det cubanske samfund. Med 34 besøg i Cuba siden 1993 og 15 års ægteskab med en cubaner i bagagen er jeg nu begyndt at forstå de sociale, kulturelle, racemæssige, religiøse og økonomiske mekanismer i landet.

I dette foredrag kommer jeg med mit personlige bud på, hvor Cuba står lige nu:

Fidel Castro var én af de seneste 100 års mest ikoniske politiske skikkelser, der satte et umiskendeligt præg på sit land. Men nu er revolutionshelten død, og cubanerne står over for store udfordringer: økonomien er skrøbelig, støtten fra Venezuela svinder ind, og ungdommen er utålmodig efter forbedringer. Så Cuba står ved en korsvej:

Donald Trump forsøger at trække Barack Obamas initiativ til optøning af forholdet mellem de to lande tilbage, og Raúl Castro vil trække sig fra præsidentposten. Stærke kræfter i kommunistpartiet forsøger at fastholde den centralistiske styring af både økonomien og det politiske liv, mens tusinder af unge arbejder med små virksomheder og boltrer sig på internettet.

Imens drømmer store dele af eksil-cubanerne i Miami (som jeg også har besøgt adskillige gange) om at vende tilbage til øen.

Men deres vision om Cuba er lige så virkelighedsfjern og uopnåelig som de revolutionæres nostalgi om socialismens gode år i 1980’erne – nu skal en ny generation overtage landet. Men hvem er de? Hvad vil de? Og får de lov for den gamle garde? Disse spørgsmål – blandt mange andre – forsøger jeg at svare på i dette foredrag.

Jorn i Havana- film og foredrag

I 1968 besøgte Asger Jorn Havana i forbindelse med en kongres for kunstnere og intellektuelle, der diskuterede kunstens rolle som avantgarde i socialismen.

Men selv om Asger Jorn var overbevist kommunist, kedede han sig på kongressen, og fik i stedet lov til at male væggene i et arkiv, der blev ledet af Fidel Castros mest betroede medarbejder, Celia Sánchez.

I mange år var arkivet lukket land for offentligheden, og filmen er optaget i 2004 før der blev offentlig adgang til malerierne.

I filmen ”Jorn i Havana” fortæller tre cubanere om deres møde med Asger Jorn og processen med at male malerierne, der er blevet betegnet som blandt Jorns hovedværker.

Filmen er et portræt af en kunstners værk, en historisk periode og et kulturmøde.

Efter filmen fortæller jeg om optagelserne samt anekdoter om Jorn og indspilningen.

Og selvfølgelig bliver der tid til at tale bredere om Cuba, som jeg har besøgt privat og professionelt 34 gange siden 1993.